Stærkt samarbejde mellem forskning og praksis: Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse

20. november 2023

Deprimerende klimanyheder er der nok af, når vi hører om hagl på størrelse med tennisbolde, skybrud, skovbrande og oversvømmelser. Som læser føler man sig handlingslammet, men kan klimajournalistik overhovedet være kritisk og konstruktiv på samme tid? Det skal ét af fem nye forskningsprojekter undersøge.

Konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer. Det er målet med de forskningsprojekter, der får støtte gennem HUMpraxis-programmet i VELUX FONDEN. Et af de fem projekter, der netop har modtaget støtte, handler om klimajournalistik. Her bliver fynske medier et levende laboratorium, der skal teste, om en mere løsningsorienteret journalistik giver seere og læsere mod på at gøre noget for klimaet.

Som det er nu, kan de mange dårlige nyheder få modtagerne til helt at opgive troen på at kunne gøre en forskel:

Om HUMpraxis

HUMpraxis-programmet fokuserer på at komme med konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer gennem samarbejde mellem forskere fra human- og samfundsvidenskab og praktikere fra miljø-, socialområdet eller voksenlivets overgange og forandringer. Hermed samler HUMpraxis-programmet VELUX FONDENs forskellige uddelingsområder i en tværgående indsats.

Målet er at få skabt originale forskningsresultater og få dem omsat til bæredygtige løsninger, der kan fremme et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

HUMpraxis 2023

VELUX FONDEN har modtaget i alt 92 interessetilkendelser til årets opslag. De fem bevilgede projekter er udvalgt ud af 14 projekter, der på baggrund af deres interessetilkendegivelser blev inviteret videre til at sende fuld ansøgning, som efterfølgende er vurderet af eksterne sagkyndige. De fem projekter får i alt 28 mio. kr.

- Et ensidigt fokus på katastrofer og alvorlige konsekvenser i dækningen af klimakrisen kan være decideret demotiverende for modtageren, fordi frygten for, hvordan det hele dog skal ende, kan gøre folk handlingslammede. De bliver nødt til at tro på, dels at de er i stand til at handle, dels at handlingerne vil gøre en forskel, og derfor vil vi undersøge, hvordan nyhedsdækningen kan pege på gode eksempler og mulige løsninger, og hvordan det kan bidrage til en mere klimavenlig adfærd hos borgerne, forklarer professor mso Morten Skovsgaard fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Tanken er dermed, at en ændret og mere konstruktiv dækning af klimakrisen kan bygge bro mellem borgernes holdninger og handlinger. Det bliver Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, der sammen med konsulentfirmaet Room of Solutions skal stå for den konstruktive vinkel på klimadækningen i praksis.

Forskningens gennemslagskraft styrkes

Projektet om klimajournalistik taler godt ind i VELUX FONDENs vision om at arbejde for at styrke menneskers handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund. Det gør de fire øvrige HUMpraxis-projekter også, som opererer indenfor det sociale område. På forskellig vis handler de om at styrke menneskers handlekraft, hvad enten du som frivillig arbejder med hjemløse, tager imod mennesker med angst på et apotek, tilhører en etnisk minoritet på et gymnasium eller arbejder med sociale rådgivningstilbud. Projekterne har alle fokus på at skabe ny viden og løsninger på aktuelle samfundsudfordringer:

HUMpraxis-programmet kan noget særligt. Ideen er at støtte et længerevarende, ligeværdigt og vekselvirkende samarbejde mellem forskning og praksis om løsningen af konkrete udfordringer. Dermed former de hinanden, så den opnåede viden forplanter sig i konkrete forandringer og løsninger i praksis. På den måde får forskningens gennemslagskraft i samfundet mulighed for at blive langt mere direkte, forklarer Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs human- og samfundsvidenskabelige uddelingsområde.

De fem nye projekter får bevillinger på i alt 28 mio. kr.

Frivilliges indsats i Housing First

Et andet af årets projekter vil arbejde med brugen af frivillige netværksvenner med hjemløse. De hjemløse borgere tilbydes støtte fra professionelle bostøttemedarbejdere i overgangen til egen bolig, men det er ikke altid nok. De frivillige netværksvenner kan supplere bostøttemedarbejdernes arbejde og hjælpe de hjemløse med at skabe et hjem, trives i lokalområdet og fastholde deres nye bolig.

Mennesker der lever i hjemløshed har ofte komplekse sociale problemer og oplever ensomhed og social isolation. Det kan gøre det svært at få et godt liv i egen bolig. Men frivillige netværksvenner kan hjælpe, fortæller lektor og forskningsleder på projektet Catharina Juul Kristensen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

De frivillige og de hjemløse møder hinanden som ligeværdige mennesker, der har valgt at skabe et venskab. Det giver et unikt udgangspunkt for at gøre op med ensomhed og social isolation. Men Hjemløsereformen fra 2023 stiller nye krav til bostøttearbejdet på herbergerne og i kommunen. Målet er, at de hjemløse borgere kun opholder sig på herbergerne i tre måneder, før de tilbydes en bolig. Der betyder kortere tid end før til at støtte borgerne og forberede dem på et liv i egen bolig. Det er ikke helt problemfrit, for inddragelsen af frivillige i støttearbejdet kommer ikke af sig selv, som Catharina Juul Kristensen siger.

Derfor er det både relevant og vigtigt at få udviklet nye metoder til at inddrage de frivillige i arbejdet med dels at skabe et meningsfuldt liv for de nu tidligere hjemløse, dels reducere ensomheden, som godt kan dukke op, når man bor alene.

Samtale i centrum

Et tredje af årets projekter under HUMpraxis-programmet, RÅDVILD, har fokus på brugen af de over 175 rådgivningstilbud, der findes, til borgere i sårbare livssituationer. Det fjerde projekt, Hvordan skal vi samtale om medicin, skal arbejde med, hvordan apoteket kan blive et trygt sted at gå hen for borgere med angst og depression. Det sidste projekt, Fællesskaber på tværs, vil undersøge mulighederne for at fremme fællesskaber mellem unge med etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund i gymnasiet. Alle fem projekter er nærmere beskrevet nedenfor.

Læs mere om de fem nye HUMpraxis-projekter

Bevillingsmodtager: Morten Skovsgaard, professor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Bevillingsbeløb: 5.440.155 DKK

Journalistikkens grønne omstilling: Den konstruktive vej til klimamotivation:
Klimakrisen kræver handling ikke blot fra politisk hold, men også fra borgerne, som må ændre adfærd i mere klimavenlig retning. Men selvom nyhedsmediernes fokus på skræmmende fremtidsscenarier og alvorlige følger er med til at skabe bevidsthed om klimakrisen og en frygt for konsekvenserne, efterlader det samtidig mange med en følelse af, at de ikke kan gøre noget for at ændre på problemet, og de bliver i stedet passive og opgivende. Derfor er ambitionen i GRO: 1) At udvikle ny konstruktiv og løsningsorienteret journalistisk og teste, om den kan øge modtagernes følelse af, at de er kompetente til at handle, og om det kan motivere dem til at ændre adfærd i mere klimavenlig retning. 2) At undersøge om denne type journalistik kan forenes med journalisternes professionelle værdier, såsom at være samfundets kritiske vagthund og være objektive formidlere. Dette undersøges i et tæt samarbejde mellem Syddansk Universitet og de fynske nyhedsmedier, hvor det fynske medielandskab omdannes til et levende laboratorium for konstruktiv klimajournalistik.

Projektet gennemføres i et samarbejde med Center for Journalistik på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og konsulentbureauet Room of Solutions.

Bevillingsmodtager: Catharina Juul Kristensen, lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Bevillingsbeløb: 5.698.816 DKK

Integration af frivillighed i Housing First – En styrket indsats for borgerne: Dette projekt undersøger og styrker inddragelsen af frivillige i den kommunale Housing First-indsats for hjemløse i overgangen til egen bolig gennem metodeudvikling og forskning. Den nye hjemløsereform fra 2023 stiller nye krav til bostøttearbejdet og til inddragelsen af frivillige i denne svære overgang for de hjemløse. Reformen betyder at hjemløse kun må opholde sig på et herberg i tre måneder. Før reformen var der god tid på herbergerne til at hjælpe hjemløse på vej og inddrage frivillige i arbejdet. I dag skal bostøtten primært udføres af kommunale bostøttemedarbejdere og foregå i de (tidligere) hjemløses eget hjem. Det stiller store krav til de bostøttemedarbejderne og til de frivillige – og kræver udvikling af nye metoder til inddragelse af frivillige i arbejdet. Projektet udføres i samarbejde med tre kommuner. Projektet udføres af WeShelter (Fonden Missionen Blandt Hjemløse) og et forskerteam fra Roskilde Universitet. Formålet er at bidrage til at skabe et for de hjemløse meningsfuldt liv i egen bolig, reducere hjemløshed og ensomhed, og skabe grundvidenskabelig viden derom.

Projektet gennemføres i samarbejde med Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og WeShelter (Fonden Missionen blandt Hjemløse).

Bevillingsmodtager: Anni Marquard, leder af den selvejende institution Center for Digital Pædagogik
Bevillingsbeløb: 5.700.000 DKK

RÅDVILD – Et intervenerende forskningsprojekt om faste brugeres kommunikation med sociale rådgivningstilbud: Projektet RÅDVILD baseres på et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik, Aarhus Universitet og RådgivningsDanmark og ledes af en styregruppe bestående af Anni Marquard (CfDP), Carsten Stage (AU) og Trine Nyby (RådgivningsDanmark). Projektet har tre centrale formål: 1) at skabe en nuanceret forståelse af, hvordan og hvorfor mange brugere af medierede rådgivningstilbud bliver til ’faste brugere’, der kontakter tilbuddene hyppigt og uden tegn på progression, 2) at identificere, hvornår fast brug som kommunikativ praksis opleves som problematisk af rådgivere og/eller brugere, og 3) at udvikle kommunikative tiltag, som håndterer den ’problematiske faste brug’ på nye konstruktive måder. Projektets undersøgelse vil være et væsentligt bidrag til forskningen i ’frequent calling’ og betydningen af medier i forbindelse med sårbarhed og kriser.

Samarbejdspartnerne er Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og brancheforeningen RådgivningsDanmark.

Bevillingsmodtager: Christina Fogtmann Fosgerau, professor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Bevillingsbeløb: 5.667.769 DKK

Hvordan skal vi samtale om medicin? Behandlingsunderstøttende samtaler på apoteket til borgere med angst og depression: Med projektet Hvordan skal vi samtale om medicinen? bruges apoteket i ærindet om at sikre en bedre og mere borgerrettet medicinsk behandling til borgere med angst og/eller depression. Gennem etnometodologiske og sprogpsykologiske analyser afdækker projektet i hvilket omfang apotekets rådgivning i dag kommer borgere med angst og/eller depression til gavn – både fra personalets og fra borgerens perspektiv. Dette fører til udvikling af en ny humanistisk teori om medicinsamtalers indvirken på borgere med angst og/eller depressions medicinopfattelser og -adfærd. Herfra udvikles, pilottestes og implementeres et nyt samtaleværktøj, der tilbyder en fleksibel, indlevende, opmærksom og borgerrettet social rådgivningsform på apotek, der understøtter borgere med angst og/eller depression i at genoptage et ønsket liv.

Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem forskere fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og Institut for Farmaci på Københavns Universitet, Pharmakon (uddannelses- og udviklingscenter for farmaceutisk praksis) og praksispartnerne: Psykiatrifonden, Stevns Apotek, Frederikssunds Apotek, Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Bevillingsmodtager: Lene Kühle, professor, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Bevillingsbeløb: 5.683.421 DKK

Fællesskaber på tværs: Kan man forbedre mulighederne for, at unge med forskellig baggrund danner fællesskaber i gymnasiet? Og hvordan gør man i så fald? Det undersøger forskere fra AU og VIVE sammen med organisationen Dialog på Tværs og fire gymnasier i Aarhus. Projektet tager udgangspunkt i bekymringen for ”etnisk opdeling” på og imellem gymnasier. Selvom der længe har været ønske om og forsøg på at etablere fællesskaber på tværs af blandede elevgrupper i gymnasierne, er det fortsat en udfordring. Den eksisterende forskning viser desuden, at etnicitet udgør en væsentlig skillelinje for de unges fællesskaber. Projektet undersøger derfor – gennem feltarbejde og målrettede udviklingsaktiviteter – konkrete bud på mulige veje til fællesskaber på tværs.

Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet samarbejder med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, organisationen Dialog på Tværs og fire gymnasier i Aarhus.